Boliginspiration: Er du til moderne minimalisme eller hygge i hjemmekontoret?

h4

Uanset hvilken stil du foretrækker, er det altid rart med ny boliginspiration. Dit hjem og dit hjemmekontor afspejler, hvem du er, og det er hér, du skal være effektiv og føle dig godt tilpas. Derfor er det vigtigt med den helt rigtige indretning. Har du også brug for inspiration til boligen

Så læs med her, og bliv klogere på, hvad du skal overveje, når du indretter hjemmekontor.    

Lys i hjemmekontoret

Det helt rigtige lys

Uanset hvordan du vælger at indrette dit hjemmekontor, er lyset vigtigt. Allerhelst vil vi vel alle sammen have kontor i et rum med store vinduer og masser af naturligt lys, men ikke alle er så heldige. Derfor er det vigtigt at overveje, hvordan du opnår det bedst mulige lys i lige netop det kontor, du har til rådighed. 

Det er ikke altid, at en klassisk loftslampe er det bedste valg til hjemmekontoret, da den let kan komme til at spejle sig i din computerskærm og virke forstyrrende. I hvert fald skal du være sikker på, at den hænger i en passende vinkel, og ikke lige ovenover eller foran skærmen. Du kan få masser af smarte spots, som giver et godt lys, og som samtidig giver dit hjemmekontor et moderne og minimalistisk udseende. 

Hvis din primære lyskilde er langt væk fra dit skrivebord, kan det være nødvendigt at supplere med læselys, hvis du skal læse bøger, rapporter, artikler og lignende. Et godt læselys kan altid justeres, både i skarphed og retning, så det altid kan følge dit læsestof, og du ikke skal tilpasse din arbejdsstilling efter lyset. 

hygge

Boliginspiration – Planter giver liv til kontoret

Udover det rette lys er det vigtigt, at du føler dig godt tilpas på dit hjemmekontor. Det er ofte et rum, hvor vi bruger mange timer, men hvor man også skal kunne være effektiv. For nogen betyder det, at det skal være så minimalistisk som muligt. Uden for mange møbler og nips, som skaber rod og forstyrrelser. 

For andre er hyggen en vigtig del af at føle sig hjemme på kontoret og skabe god stemning. Uanset hvilken gruppe du tilhører, kan en plante eller to skabe liv og velvære på kontoret. Der findes planter for enhver smag, og til enhver indretning. 

For de minimalistiske er det måske nok med en kaktus i vindueskarmen eller en enkelt grøn plante i et hjørne eller øverst på en hylde. Et enkelt touch af grønt i en stilren indretning. For de mere hygge-orienterede skal der måske lidt mere til. En flot stuebirk eller palme i en stor gulvpotte giver følelsen af at bringe naturen med ind i hjemmekontoret. Blomstrende planter med smukke farver skaber glæde og velvære i dit arbejdsmiljø. 

Aldrig har dit hjemmekontor været vigtigere end i 2020, hvor mange har arbejdet hjemmefra som aldrig før. Og med udsigt til at situationen fortsætter i hvert fald et stykke ind i 2021, er det måske på tide at gøre noget ved indretningen af kontoret. Med den helt rigtige stemning og et godt lys kan hjemmearbejdspladsen blive både mere behagelig og mere effektiv. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *