De bedste frugttræer til havesjov i det nye 2021 klima

h4

Vinteren er over os med grå himmel, bidende vinterblæst og måske endda et snefnug eller to i støvregnen, der har lagt sig som et tæppe over det meste af landet.

Men det betyder bestemt ikke at tiden er inde til at vende opmærksomheden væk fra haven, selvom græsset næsten ikke skal klippes længere og alle blomsterne har skjult sig fra kulden: Tværtimod er det nu tid til at sætte sig i sofaen med sin computer eller mobil og finde ud af hvad det næste haveprojekt bliver i 2021.

 

Dette er særligt aktuelt i disse tider, hvor vi for alvor kan se hvordan vores klima har ændret sig. Vi slår efterhånden rekorder for nedbør hvert år, alt imens de danske somre bliver et mærkværdigt slalomløb mellem regn og hedebølger.

blad

Det betyder da også, at de danske haver ændrer sig. Særligt den gængse blanding af frugttræerne har efterhånden fået noget af en makeover, for det er de simpelthen blevet nødt til.

Mere nedbør betyder det er tid til resistente frugter

Det nationale center for Fødevarer og landbrug sendte i 2019 en række anbefalinger afsted, på baggrund af de nye ændringer i klimaet. Blandt andet bør særligt øst-egnene af Danmark forberede sig på meget regn. Det betyder at frugt- og bærsorter, der er meget robuste mod svampesygdomme anbefales.

 

Hårdføre sorter der er resistente overfor svamp, fugt og store vandmængder har gjort deres indtog, og særligt Holsteiner Cox æblet har fået megen ros. Dette æble har en herlig duft og er yderst saftig. Det stammer originalt fra Tyskland og er i nær familie med Cox Orange.

 

Æble-eksperter mener at netop dette æble er mere resistent overfor forskellige former for svamp og kan derfor tåle et vådere klima. Der findes dog lignende sorter, der tåler de større vandmængder, grundet æbletræers generelle robusthed. Læs mere her, og find ud af hvilke æbletræer der egner sig bedst til dine haveforhold.

Snyd fuglene med et farveskift

Danskerne er glade for kirsebær, men desværre betyder det nye klima at særligt stære er begyndt at tage på togt, når kirsebærrene er mest lækre – og en stæreflok kan med lethed plyndre et helt kirsebærtræ i løbet af en dag. Ærgerligt, for kirsebærtræer er nogle af de letteste træer at holde og giver en rigelig høst, når man da ellers kan få lov til at spise sine bær i fred.

 

Et godt råd er derfor, at mangler du et kirsebærtræ til haven, bør du anskaffe dig gule kirsebær. Disse er stærene ikke nær så begejstrede for, og vil oftest lade dem være i fred. Så kan du nyde dine kirsebær, uden at bekymre dig om bevingede tyveknægte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *